
Foldebælge og skivebælge
Hvor anvendes folde- og skivebælge?
Bælge anvendes til at beskytte bevægelige maskindele mod støv, smuds og lignende. Dette minimerer risikoen for driftsstop og forlænger maskinens levetid. Samtidig beskyttes maskinoperatører eller andre mod at komme i farlig kontakt med de bevægelige dele. Herved er sikkerheden optimal.
Bælge bruges også i stigende grad i designmæssige sammenhænge. Selv om der ikke er tale om bevægelige dele, er bælge velegnede til forskellige former for afdækning. De er med til at få produktet til at se godt ud, og takket være de fleksible folder er det let at tilpasse størrelsen.
Et alsidigt og omfattende standardprogram
Fire typedesign og alle populære størrelser i holdbare materialer
Udvalget i standardprogrammet omfatter fire typer bælge: Cylindriske foldebælge, koniske foldebælge, enkeltfoldsbælge og gummiskivebælge.
Foldebælge
Tre typer foldebælge til de fleste applikationer
![]() | ![]() | ![]() |
Cylindrisk foldebælg | Konisk foldebælg | Enkeltfoldsbælg |
Foldebælgene i standardprogrammet er fremstillet af materialerne Molerit® eller chloroprene.
Molerit® er et termoplastisk materiale med gummilignende egenskaber og god kemikaliebestandighed. Materialet (T59) har en hårdhed på 59,5 Shore A (DIN 53905), farven er sort, og anvendelsestemperaturen ligger mellem -32 °C og +70 °C (maksimum temperatur 85 °C). Molerit® er særdeles vejrbestandig, men har en begrænset anvendelighed ved kontakt med olie og fedtstoffer.
Chloroprene (CR) har en hårdhed på 60 Shore A (DIN 53505), farven er sort, og anvendelsestemperaturen ligger mellem -45 °C og +95 °C (maksimum temperatur 120 °C). Materialet er vejrbestandigt og har desuden god bestandighed over for syrer og opløsningsmidler.
Ydermere tilbydes et mindre antal foldebælge af nitrilgummi (NBR) i standardprogrammet.
Se mere om materialeegenskaber
Har du specielle ønsker inden for mål, materialer, design og farver, så specialfremstiller vi også foldebælge. Leveringstiden er forholdsvis kort, og værktøjsomkostningerne er lave.
Gummiskivebælge
Skivebælgen optager minimal plads, når de er presset sammen

Til mange konstruktioner kan det være en fordel at anvende en bælgtype, der optager minimal plads i sammenpresset tilstand.
Gummiskivebælge er fremstillet af sammenvulkaniserede gummiskiver. Bælgene fylder meget lidt sammenfoldet i forhold til den udtrækslængde, der kan opnås. Dvs. forskellen mellem maksimumlængde (Lmax) og minimumlængde (Lmin) er stor.
Gummiskivebælge fremstilles af chlor-sulfonyl-polyethylen (CSM), der har en hårdhed på 65 Shore A. Farven er sort, og anvendelsestemperaturen ligger mellem -20 °C og +110 °C. Materialet rimeligt bestandigt over for olie og kemikalier og særdeles vejrbestandigt.
Se mere om materialeegenskaber
Alternative afslutninger på skivebælge
Gummiskivebælgene i standardprogrammet har manchet i begge ender til fastgørelse med spændebånd.
Gummiskivebælge kan fremstilles i andre størrelser og – foruden manchet – med flange, afstandsflange og blind (lukket) afslutning – eller kombinationer heraf.
Alle typer bælge kan tilbydes
Foruden foldebælge og gummiskivebælge i standardprogrammet, kan foldebælge også fremstilles i specialmål og andre farver end sort. Vi specialfremstiller også kassebælge og vangebeskyttere efter ønske.
Specialbrochurer kan rekvireres. Kontakt os allerede i udviklingsfasen for vejledning om den optimale løsning.
Flere artikler i samme kategori
